Digital detox er et vaneændringsforløb for dig, som oplever at bruge for meget tid foran skærmen.

Når vi bruger for meget tid på at stirre ind i en skærm, sker der en bunke ting, som ikke er gavnlige for vores mentale sundhed: Vi mister kontakten med nuet og de mennesker vi er sammen med. Vi stresser hjernen med input og informationer. Vi aktiverer hjernens belønningssystem, så vi risikerer at blive afhængige, og bruger vi meget tid på de sociale medier bliver vores virkelighedsopfattelse påvirket gennem sammenligninger med andre, ofte med stor negativ effekt på vores selvværd.

Hvor meget er for meget?

Det er individuelt, men nogle klare indikatorer kan være at mennesker omkring dig er begyndt at påpege, at du bruger for meget tid på at kigge på en skærm, eller at du oplever en trang til, at tjekke din telefon ofte. Har du svært ved, at lade din telefon eller computer være slukket eller i et andet rum mens du er sammen med familie og venner, er det også en indikator på, du skal have kigget på dine digitale vaner. Endelig kan du mærke efter, hvilken følelse det giver dig, at scrolle gennem de sociale medier – sidder du bagefter med en god fornemmelse, føler dig inspireret og glad, eller er du trist, føler dig mindre værd og måske urolig – så skal du nok også have tjekket dine vaner og skabt nogle nye.

Digital detox forløb

Digital detox er et gruppeforløb, hvor vi i løbet af fire uger arbejder med at skabe nogle nye digitale vaner og kigger dit selvværd efter i sømmene, så du står stærkere og er mere bevidst, når du færdes på de sociale medier.

Det praktiske:

Der er max 4 deltagere på holdet

Vi mødes tirsdag kl. 17.00-18.00

Forløbet varer fire uger.

Pris: 1475,-

Der vil muligvis være hjemmeopgaver mellem træningsgangene.

Kontakt Katrine på tlf.nr. 60 87 21 78 eller katrine@insulapro.dk for tilmelding eller mere info.

RSS
Follow by Email
Facebook
LinkedIn
Instagram